Varmekunder i Ringkøbing og Kloster får tidlig julegave

Varmekunder i Ringkøbing og Kloster får tidlig julegave

17. december 2024

Der er godt nyt til varmekunderne i Ringkøbing og Kloster.

Vi er nemlig lykkedes med at producere varmen billigere i år, end vi forventede, da vi for et år siden lagde budgettet for 2024. 

Helt konkret betyder det, at vores kunder er blevet opkrævet en acontopris på 750 kroner per megawatt-time, men ender med kun at skulle betale 563 kroner per megawatt-time. I alt vil varmekunderne i Ringkøbing og Kloster få mere end 13 millioner kroner modregnet i opkrævningen af første acontorate vedrørende 2025.

Medarbejderne har været usædvanligt dygtige til at udnytte de udsving vi ser i elmarkedet, og det har betydet at vi har kunnet producere varmen markant billigere her i efterårs- og vintermånederne, end vi havde regnet med. Varmeværket er i det hele taget godt stillet med holdet af erfarne og innovative medarbejdere, som sammen med de investeringer, der er foretaget over årene, giver en stor fleksibilitet i vores produktionsmuligheder.

Ringkøbing Fjernvarme går efter at holde priserne lave og stabile, men når tiderne er så usikre, som de er, så er vi selvfølgelig glade for, at det er gået denne vej, hvor vi kan sende en tidlig julegave til vores kunder.

Det er ikke en bevidst strategi for fjernvarmeværket, at man vil ende med at kunne sende penge tilbage til kunderne ved årets udgang. I stedet er det afgørende for os er at levere varmen så billigt og så grønt som muligt. Derfor forsøger vi også hele tiden at ruste os til fremtiden, samtidig med at vi vedligeholder det produktionsapparat, vi har.

Varmekunderne i Ringkøbing og Kloster kan også glæde sig over, at de vil blive opkrævet mindre i varme næste år, end de er blevet i år. Her sænker vi nemlig opkrævningen fra 750 kroner per megawatt-time til 625 kroner per megawatt-time. 

Hvis man bor i et standardhus med et standardforbrug, vil man næste år derfor blive opkrævet ca. 2.200 kroner mindre aconto, og hvis man bor i en standardlejlighed med et standardforbrug, vil man blive opkrævet ca. 1.900 kroner mindre. 

Når vi sænker opkrævningen for næste år, er det dels på baggrund af de erfaringer og den medvind, vi har med fra i år, og dels fordi tingene generelt ser lidt lysere ud, end de gjorde for et år siden. Derfor er vi noget mere optimistiske nu, end vi var på samme tidspunkt sidste år.

//