Droneoverflyvning af Ringkøbing i perioden 2. - 16. april 2025

Lækagejagt med drone

2. april 2025

Fjernvarmenettet i Ringkøbing bliver i perioden fra 2. april til 16. april 2025 termograferet fra luften af en drone for at identificere eventuelle utætheder. Flyvningerne foregår i de sene aften- og nattetimer. I forbindelse med droneflyvningen kan du måske opleve en svag brummen.

Hvorfor flyver vi

Ringkøbing Fjernvarme har mange kilometer fjernvarmerør at holde øje med.

Derfor sætter vi de kommende uger en drone med termisk sensor i luften for at måle varmeudstrålingen og skabe et billede af fjernvarmenettet fra luften.

Det er ikke almindelige billeder, dronen tager, men derimod en grafisk mosaik, som giver os mulighed for at identificere unormalt høje temperaturer. Derved kan vi vurdere sandsynligheden for et varme- og vandtab i fjernvarmenettet. Helt konkret betyder det, at vi hurtigt kan opgrave og reparere eventuelt utætte rør – til gavn for både CO2-regnskabet og varmeregningerne.

Der er en række forhold, der skal være i orden for, at det overhovedet er muligt at termografere med droner. Det kan derfor være svært at fortælle på forhånd, præcis hvornår vi flyver. 

Fakta om dronen

Dronen flyver i normalt forholdsvis højt oppe i luften, men man vil i klart vejr kunne se dens lys og muligvis høre en svag brummen fra den.

//