Hvorfor falder varmeprisen ikke, når man kan høre i medierne at eksempelvis gasprisen er faldet med 85%?
Når man følger udviklingen i medierne, så fremstilles det som om vi er tilbage ved tiden før energikrisen tog til. Prisen på gas er rigtig nok faldet siden den var på sit højeste i sommeren 2022. Dengang kostede en m3 omkring 30 kr., hvor den i dag koster mindre en 5 kr. Ikke desto mindre så var prisen tilbage i sommeren 2020 kun ca. 35 øre, og dermed altså 1% af prisen vi havde i sommers.

For at sikre os med de pludselige udsving vi sidste år så på energimarkedet, har vi desuden låst prisen henover vinteren på en del af den energi vi køber ind. Denne del følger så ikke udviklingen på eksempelvis gasmarkedet, fordi den fungerer som en forsikring mod pludselige stigninger.

Hvorfor tilpasses varmeprisen ikke løbende, ligesom el- og gasprisen der ændrer sig dag for dag ?
Prisen på varme forsøger vi at fastlægge for et år ad gangen, og derfor sætter vi ikke prisen ned (eller op) straks der er udsving på energimarkederne. Det skyldes dels et krav om varsling af forbrugerne i god tid forinden, når vi hæver priserne, og dels at det ville give meget svingende priser hen over året, som bl.a. vil udelukke brugen af acontoopkrævninger. Man vil så skulle betale endnu mere om vinteren, og ikke ret meget om sommeren, i stedet for som nu at udjævne regningen over hele året.

Vi er et non-profit selskab, så eventuelle ”overskud” bliver sendt tilbage til kunderne ved at sænke varmepriserne. På sammen måde skal ”underskud” opkræves ved kunderne, og derfor er vi forsigtige med at sænke priserne for hurtigt. Det vil kunne give bagslag for alle, hvis vi sænker priserne, og energipriserne så pludselig eksploderer igen, uden at vi har mulighed for ligeså hurtigt at hæve priserne igen.

Hvor meget højere er prisen i dag, sammenlignet med tidligere ?
Varmen fra Ringkøbing Fjernvarmeværk koster i dag ca. 75% mere end gennemsnitsprisen for de seneste 30 år. Det er en markant forhøjelse, men når man tager udviklingen i energipriserne generelt (både el, gas, biobrændsel og olie) i betragtning, så er det desværre nok forventeligt.

Hvad gør Ringkøbing Fjernvarmeværk, for at blive mindre udsat for de svingende energipriser ?
Vi har det seneste år arbejdet meget intensivt med at finde billigere alternativer end gas og el, som tilsammen udgør størstedelen af vores varmeproduktion. Vi troede, ligesom mange andre, at varmepumper og elkedler skulle være afløseren for naturgas, og derfor har vi investeret i flere af den slags anlæg, men desværre er der ingen energikilder der ikke er blevet ramt af det sidste 1½ års prisstigninger – og i særdeleshed ikke el og gas.

Vi arbejder målrettet med at skabe et ”tredje ben” i form af biomasse og overskudsvarme, som kan erstatte eller supplere vores varmeproduktion på el og gas. Den primære udfordring i den proces er, at store energianlæg tager lang tid, fordi det først og fremmest er nødvendigt at finde en brugbar (og ledig) grund, ligesom der er en række godkendelser, lokalplan m.v., som først når grundkøbet er på plads, kan køres igennem. Dernæst er det et stort byggeri, som skal i udbud og tager lang tid at opføre. Vi havde faktisk indgået aftale om køb af en grund ved vores solvarmeanlæg, men denne placering blev sat i bero, fordi 2+1-vejen muligvis skulle føres her igennem, og kommunen derfor ikke ville godkende placeringen før den endelige linjeføring af 2+1-vejen er besluttet.

Hvordan er udsigten for varmeprisen i resten af 2023 ?
Der er for øjeblikket ingen udsigt til at prisen skal stige yderligere. Hvis det nuværende prisniveau på energi holder resten af året, så vil vi muligvis også kunne sænke prisen, men når vi kun er 2 måneder inde i det nye varmeår, så er det endnu for tidligt at spå om hvad der kommer til at ske så langt ude i fremtiden – ikke mindst med den turbulens på energimarkederne, som vi har oplevet det sidste 1½ år. Varmeprisen er bundet op på energipriserne ude i verden, og energimarkederne har ændret sig voldsomt de seneste par år. Derfor arbejder vi hver dag på at vælge den billigste produktionsform, og på længere sigt arbejder vi på at sprede vores produktion på endnu flere energikilder, så vi bliver mindre udsatte for udsving i det enkelte brændsel.