Der var deltagerrekord på årets generalforsamling, hvor 111 fremmødte blandt andet hørte bestyrelsesformand Hans Markussens beretning om værkets drift i 2021, og direktør Martin Halkjær Kristensens præsentation af planerne for den fremtidige forsyningsstruktur.

I sin beretning redegjorde Hans Markussen for årsagerne til årets underskud på 29 mio., og særligt hvordan de historisk høje el- og gaspriser havde medført behov for at tænke anderledes, så varmen blev produceret billigst muligt på trods af store udsving på markederne. Han kom også omkring de største enkeltopgaver i året, såsom renovering af gasmotoren i Rindum og ombygning af varmepumpen samme sted.

Hans Markussen berettede om produktionspriser og -mængder for værkets anlæg, og afsluttede med at forklare om den usikkerhed der i øjeblikket hersker på energimarkederne, og som især er affødt af krigen i Ukraine. En usikkerhed som havde gjort det nødvendigt for bestyrelsen på generalforsamlingen at varsle en prisstigning på varmen med ikrafttræden d. 1. maj 2022.

Senere fremlagde direktør Martin Halkjær Kristensen hvilke planer han, sammen med bestyrelsen, for øjeblikket arbejdede med, for at for at løse udfordringen med igen at få stabile lave varmepriser indenfor de kommende år. I præsentationen blev hele beslutningsprocessen gennemgået, og Martin Halkjær Kristensen konkluderede at man efter en grundig analyse havde besluttet at arbejde frem imod en løsning med et biomasseanlæg; en absorbtionsvarmepumpe og en eldreven varmepumpe. En løsning der, ved at udvinde varme fra udeluften og udnytte solvarmeanlægget endnu mere effektivt, ville kunne give et udbytte på ca. 1,6 MW varme for hver 1,0 MW energi der blev puttet ind i anlægget.

Der var spørgsmål fra salen om bestyrelsens holdning til lokal biomasse og tidsperspektivet for et nyt anlæg. Martin Halkjær Kristensen kunne hertil svare at det var afgørende for varmeværket, at et eventuelt biomasseanlæg anvendte lokal bæredygtig biomasse, og i forhold til tidsperspektivet at både myndighedsbehandling og materialesituationen ude i Europa spillede ind, men at forventningen var at opgaven ville være sendt i udbud næste år ved samme tid.